Vil du være med?

Børne og Unge-byrådet er for dig, der brænder for politik, og gerne vil være med til at gøre en forskel i Aarhus. 

Børne- og Ungebyrådet er 31 medlemmer og 9 suppleanter der behandler emner der har med unge og unges hverdag i Aarhus at gøre. Det kan være alt fra trivsel, folkeskolen, de grønne områder i Aarhus eller noget helt tredje – kun fantasien sætter grænsen.

Lyder det som noget for dig? Så skal du stille op til ungebyrådsvalget i uge 40.

Se Anders Winnerskjold fra Byrådet fortælle lidt om, hvordan man bliver valgt til Ungebyrådet i videoen herunder.

Hvordan stiller jeg op?

Du kan stille op, hvis du er mellem 7. klasse til og med 17 år, og bor i Aarhus. Hvis du gerne vil stille op som kandidat til BUB skal du kontakte den områdeansvarlige, der er tilknyttet dit område. Områderne som kandidaterne stiller op i, er defineret ud fra Ung i Aarhus’ områder. Så hvis du går i ungdomsklub i for eksempel område Nord, er det også her du skal stille op. Hvis du er gået ud af folkeskolen, er det i dit gamle skoleområde du skal stille op.

Hvis du er i tvivl om, hvilket område du tilhører, kan du via  “Valgområder” blive dirigeret videre til dit område.

Hvad kræver det at være kandidat?

Først og fremmest, skal du have gåpåmod, og være klar til at skulle tage beslutninger og initiativer, der kan forbedre skole og ungdomslivet for alle unge i Aarhus. Du skal have lysten til at lægge noget arbejde i det og kunne prioritere, at komme til de fastlagte syv ungebyrådsmøder samt de andre møder, som måtte komme i løbet af året.

Derudover skal man som kandidat lave en kort beskrivelse af sig selv, sende et billede og optage en kort video på ca 30 sekunder i samarbejde med ens områdeansvarlige eller til videoworkshoppen hos ÅUF, hvor du fortæller hvorfor man skal stemme på dig.

Alt det tekniske hjælper vi, ved ÅUF, og jeres områdeansvarlige dig med.

Hvad kan et år i Børn og Unge-byrådet tilbyde dig? 

Hvis du bliver valgt som medlem til ungebyrådet, så lover vi et år fyldt med spændende udfordringer, en masse nye venner og muligheden for at bidrage til, at Aarhus bliver en endnu bedre by at være barn og ung i.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte dit senat som du kan finde her eller Børne- og Ungebyrådsekretæren Stine på stine@aauf.dk eller tlf: 2987 8901.

Godt valg og held og lykke!